Sponsoreret
Hvor mange mænd har ikke i et ekstraordinært hovmodigt øjeblik set sig selv som en stor, grov smed med overtatoverede, muskuløse arme og et skæg som kun er de nordiske legender forundt. Man hører lyden for sig. KLANG, KLANG, KLANG hver gang hammeren rammer det rødglødende stål på ambolten. SCHHHIII siger en pludseligt kogende spand vand, mens du dypper stålet for at køle det af.
Det er måske et lidt romantisk billede jeg tegner, men flere og flere danskere vælger at ty til metallet som deres hobby. Det er den perfekte kombination af brutal råstyrke og farlige elementer med et afsluttende touch af overdreven finesse.
Til hjemmet
For at motivere dig selv til at dyrke din hobby mest muligt, kan du kigge dig omkring i hjemmet og i haven, for at se, om der er ting, du kunne lave bedre i stål. Det kan være stellet til dit spisebord, en bogreol eller noget helt tredje.
Det kan også være en idé at starte med at pifte haven op med dit nye metal. Her kan du som regel slippe afsted med lidt grovere produktioner. Det kunne for eksempel være en ny grill, der er stor nok til en hel pattegris.
Finesse
Metalsløjd er meget mere end grove produktioner. I disse tider, hvor vi går mere og mere op i ordentlig kvalitet og hjemmelavede ting, bør du kigge stålets vej. Du kan for eksempel købe et par meter knivstål og gå i gang med at nørde de gamle, stolte, japanske traditioner for knivmageri.
Det er projektet, der aldrig bliver færdigt, da knivene altid kan blive skarpere. Du vil med garanti få en helt anden respekt for dine knive, når du selv har svedt over dem i timevis. Hjemmelavede knive kan både være smukke og skarpe som barberblade.