Sponsoreret
Selvom behovet for trykte materialer er faldet betydeligt gennem årene, har de fleste virksomheder alligevel minimum en enkelt kopimaskine. Der er nemlig stadig efterspørgsel efter papirdokumenter i mange situationer.
Men har du nogensinde tænkt over, hvad kopimaskinen, der står ovre i hjørnet, kan gøre for dig og din virksomhed? Rent faktisk kommer avancerede kopimaskiner i dag med en lang række af fordele, som du kan få glæde af i din virksomhed.
En kopimaskine kan reducere papirforbruget
Det lyder måske for godt til at være sandt. Men den rigtige kopimaskine kan faktisk hjælpe din virksomhed med at reducere papirforbruget. Det kan den gøre på flere måder.
Med en kopimaskine kan du tage et papirdokument og scanne det som et digitalt dokument direkte til en e-mailadresse eller en digital mappe. Denne funktion eliminerer behovet for at kopiere papiret flere gange til distribution til de rette personer.
Med de korrekte programmer installeret kan det scannede dokument også konverteres til en redigerbar fil. Denne teknologi kan forbedre komplekse arbejdsgange og eliminere behovet for at kopiere dokumentet igen til redigeringsformål.
De fleste nyere modeller af kopimaskiner har også mulighed for at udskrive eller kopiere på begge sider af papiret. Ved regelmæssig brug af denne funktion kan der skæres ned på papirforbruget med op til 50 %.
Spar på lønudgifterne med tidsbesparende funktioner
På mange arbejdspladser er der dagligt brug for at udskrive kontrakter, manualer m.v. Det kræver typisk, at en ansat efterfølgende skal sørge for både hulning og hæftning.
Dette arbejde kan en kopimaskine sagtens klare, hvis bare den er forsynet med disse funktioner. Medarbejderne i virksomheden skal derfor ikke bruge tid på dette, hvorved virksomheden sparer på lønudgifterne.