Sponsoreret
Er du i tvivl om hvordan du skal prisfastsætte produkterne i din forretning for at tjene mest muligt? Så kommer der her nogle gode tips til hvordan du får bedst muligt udbytte.
Medregn alle omkostninger
Til at starte med er det vigtigt at du medregner alle omkostningerne for de produkter du køber hjem. Det er ikke kun indkøbsprisen produktet har kostet, men også mange andre faktorer spiller ind på prisen. Disse faktorer inkluderer blandt andet løn til ansatte og husleje men også ting som fragt og markedsføring af produktet spiller en stor rolle.
Kend markedet og dine konkurrenter
For at kunne sælge dine produkter er det vigtigt at have kendskab til markedet. Er der eksempelvis efterspørgsel for det produkt eller den service du prøver at sælge? Og findes der allerede nogle andre virksomheder som sælger det samme? Her er det også vigtigt at se på hvilken pris de tager for produktet, samt hvilken service og andre tillægsydelser de tilbyder. For hvis andre virksomheder tilbyder samme produkt til en billigere pris og med bedre service, er sandsynligheden for at du får kunder i butikken ikke særlig stor.
Fastsæt virksomhedens identitet
Du skal herefter gøre det klart for dig selv hvilken type virksomhed du gerne vil drive. Skal det være en virksomhed med lave priser, som sælger mange produkter med lav fortjeneste? Eller tiltaler det dig mere at være high end som tilbyder eksklusive produkter og måske samtidig tilbyder en formidabel service?
Begge scenarier har sine fordele og ulemper, men fælles for dem er at det er vigtigt at kende sin målgruppe. For nok kan man have en idé om at gerne ville sælge et produkt til en bestemt målgruppe, men hvis målgruppen for dette produkt ikke har råd til det eller ikke vil associeres med noget der anses for at være discount, så ender du i sidste ende med ikke at sælge noget.
Når du har researchet markedet, fundet ud af hvad og hvilke omkostninger du står over for og fastsat virksomhedens identitet, er det tid til at fastsætte prisen på dit produkt. Her kan det samtidig være smart at kigge ind i hvilken prisstrategi du vil sætte for enten hele virksomheden eller bare produktet. Denne strategi kan være med til at hjælpe dig frem mod et evt. mål om større fortjeneste.